Debatten om loft- og kælderlokaler på dette års generalforsamling.

Bestyrelsen ønskede på generalforsamlingen at redegøre for den faktiske udmatrikulering af de loft- og kælderarealer, som tilhører restejendommen. Årsagen hertil er, at disse delvis ejes af et dødsbo, og at der derfor er stigende risiko for, at arealerne sælges, idet det er over 2 år siden, at den pågældende ejer afgik ved døden. Bestyrelsen ønskede derfor at få tilkendegivelser fra medlemmerne, om der skulle arbejdes for, at ejerlejlighedsforeningen skulle overtage disse arealer.

Debatten fik i stedet fokus på den kendsgerning, at min kone og jeg ejer loftsetagen i Helgesensgade 1, og der blev udtrykt frygt for, at de nuværende brugere af loftsrum på dette areal skulle få frataget denne brugsret.

Det forholder sig sådan, at jeg, efter at vi for nogle år siden overtog loftsarealet, har talt med hver eneste lejer/ejer, der benytter et loftsrum på dette areal og gjort klart, at vores hensigt ikke er at inddrage disse, men at omfordele, således at vi selv disponerer over et større, sammenhængende areal.

Jeg fandt det derfor uforståeligt, at disse synspunkter blev fremført, og valgte at undlade at gå ind i denne debat, idet jeg forudså, at det ville give anledning til en ukonstruktiv meningsudveksling mellem mig og enkeltpersoner.

Det centrale er efter min mening fortsat, om foreningen ønsker at gøre noget aktivt for at overtage arealerne. Dette er ikke nogen ny situation. Allerede i 1983 foreslog et medlem, at bestyrelsen skulle arbejde for at erhverve arealerne, hvilket ikke skete. På det tidspunkt var 3 af de i alt 7 udmatrikulerede loft- og kælderarealer allerede solgt. I 1985/86 var jeg formand for bestyrelsen og arbejdede her for at komme i forhandling med ejerne. Det lykkedes at få aftalt et møde, men først efter generalforsamlingen i 1986, hvor jeg af arbejdsmæssige årsager måtte forlade bestyrelsen. Der blev ikke fulgt op på dette initiativ. Efterfølgende har emnet været berørt flere gange, uden at det på noget tidspunkt er kommet til forhandlinger. Eksempelvis ønskede foreningen ikke at benytte sig af den forkøbsret, man har til de kælderlokaler, der er solgt i Helgesensgade, hverken i 1988 eller i 1992. Det var på denne baggrund, at min kone og jeg i 1992 valgte at forhandle med restejendommen om privat at overtage det pågældende loftsareal. For at varetage foreningens interesser blev der i skødet indsat en klausul, der forpligter ejeren til at respektere den brugsret, som andre måtte have.

Jeg håber, at denne fremstilling kan belyse det intermezzo, der udspillede sig på generalforsamlingen.

Geert Schou

31. maj 1999