Om ekstraordinær generalforsamling og køb og salg af kælder

Orientering fra Peter og Pernille, SD 65 A, 2. sal ‑ 28. november 2000

 

Hvad er det for et kælderlokale, vi taler om?

 

Lejlighed 13 under Helgesensgade, indgang modsat cykelkælderen. Areal: 64 m2, fordelingstal: 1,07/100. Lokalet er p.t. fyldt op med aviser fra gulv til loft og fra væg til væg.

 

Det solgte areal udgør ca. halvdelen af Runar Gunns kælder. RG ejer stadig den anden halvdel, som ikke har fordelingstal.

 

Hvordan blev det solgt?

 

På en offentlig tvangsauktion i fogedretten. Peter Elsborg (SD 65A, 2.) bød højest: 2001 kr. plus gæld og sagsomkostninger, i alt ca. 25.000 kr. Hvis ikke Peter havde budt, var kælderlokalet blevet solgt til en håndværker fra Høng.

 

Hvad må kælderlokalet anvendes til?

 

Til f.eks. lagerrum. lkke til erhverv uden foreningens/bestyrelsens godkendelse. Det gjorde foreningens advokat på tvangsauktionen opmærksom på, at man ikke kunne forvente at få tilladelse til.

 

Hvad vil Peter i det hele taget med den kælder?

 

Vores familie er voksende, og det hober sig efterhånden op i vores lejlighed med byggematerialer, maling, møbler og værktøj. Faktisk optager disse genstande p.t. vores ene stue.

 

Hvad stemmer vi om på torsdag?

 

1. Foreningen køber lokalet. Enten stiger fællesudgifterne herved med ca. 10.000 kr. om året. hvilket vil medføre enten højere indbetalinger fra medlemmerne eller langsommere vedligeholdelse af ejendommen. Alternativt foreslår bestyrelsen at leje lokalet ud. Men til hvem, og til hvilket formål, og til hvilken pris? Skal foreningen betale for, at der sættes skillevægge op?

 

2. Foreningen køber ikke lokalet og vi beholder det. Vi betaler fællesudgifterne knyttet til lokalet. Foreningen vil stadig have kontrol med, hvad arealet anvendes til. Der vil ikke kunne etableres erhverv i lokalet. Forkøbsretten vil stadig være gældende.

 

Hvem skal fjerne ca. 100 m3 gamle aviser fra kælderlokalet?

 

Det skal ejeren. Prisen for opgaven skal lægges oveni købsprisen.

 

Var det forkert, at formandens mand bød på kælderlokalet?

 

Der er tinglyst en forkøbsret på kælderlejligheden, som foreningen kan vælge at udnytte. Kælderlokalet er det eneste areal i kælderen og på loftet, som har tilknyttet fordelingstal og betaler fællesudgifter. Foreningen har adgang til ca. 80 m2 disponibelt areal i kælderen under Sortedam Dossering 65 A og B samt lokaler på loftet, som ikke er udnyttet i dag.

 

Venlig hilsen Pernille Moll og Peter Elsborg