Til alle beboerne og bestyrelse

Den 9. december 2000

Vedr. den ekstraordinære generalforsamling og bestyrelsens seneste redegørelse

Motivationen for denne skrivelse er, at essensen af den nuværende problemstilling vedr. købet af kælderlejlighed nr. 13 ikke er et spørgsmål om jura, men derimod om det, som er så fraværende i denne ejerforening, nemlig moral og etik.

1. akt: Den ekstraordinære general forsamling

Sikken en oplevelse ‑ igen!

Først har vi en ekstraordinær generalforsamling, hvor vi som "sædvanlig" har en ubehagelig stemning. Her bliver vi inden afstemningen informeret af juristen og dirigenten fra Valdal om, at beslutningen vedr. brug af forkøbsret kræver et kvalificeret flertal, hvorefter afstemningen finder sted.

Resultatet af afstemning er, at der ikke er kvalificeret flertal for bestyrelsens forslag. Dog er der simpelt flertal, hvilket fører til at bestyrelsen begynder at overveje, hvordan man kan "re‑fortolke" vedtægter mm, således at man alligevel kan komme i gennem med forslaget.

En mere naturlig og fornuftig proces på hele forløbet ville derimod være forløbet således, at man først konstaterer et behov og derefter foreslår, at ejerforening køber lokaler dertil. Såfremt det viste sig, at der er ikke er flertal, måtte bestyrelsen bøje sig for den afstemning, der nu engang har fundet sted, og rammerne herfor. Vi ville i givet fald have været positivt stemt såfremt bestyrelsen ‑ med eller uden inhabile medlemmer ‑ forsøgte at inspirere et ”ja” til køb af fællesarealer ‑ udfra et konstateret behov og en klar vision for, hvad vi vil med vores dejlige hus.

Kort sagt, går vi fra den ekstraordinære generalforsamlingen med indtryk af at bestyrelsen bør koncentrerer sig lidt mere om respekten for spillereglerne, fællesskabet og lidt mindre for jura. Især når man tager i betragtning, at vi allerede har ansat en jurist fra Valdal.

Hvis hans kompetence også skal drages i tvivl, hvor er vi så henne?

2. akt: Bestyrelsens redegørelse vedrørende køb af kælderlejlighed nr. 13.

I dagene efter afventer vi spændt om bestyrelsen kan stå for fristelsen eller vælger at "efterrationalisere" afgørelsen og det grundlag den blev truffet på. Til vores skuffelse er der sket det sidste ifølge redegørelsen.

Flere punkter i redegørelsen springer os i øjnene:

For det første skriver bestyrelsen, at man vil arbejde for ordnede forhold i ejendommen med udgangspunkt i lighedsprincippet. Det lyder jo ganske fornuftigt. Men man mangler stadig at tage stilling til det ømme punkt ‑ nemlig hvad indebærer dette lighedsprincip? Med andre ord, hvad skulle vi i givet fald stille op med det "nye" kælderlokale? Skulle det laves til fælleslokale, fordeles ud til de beboere, som ikke har et kælder/loftsrum, eller måske, som fremført af en af bestyrelsesmedlemmerne, dem med størst behov?

For det andet fremgår det, at det er bestyrelsen ønske, at arbejde for en erhvervelse af kælderlejlighed nr. 12, hvilket er vores kælder. Hertil har vi blot to bemærkninger: a) Hvis det er bestyrelsens overordnede hensigt bør denne hensigt også omfatte loftsarealerne inklusiv dem som blev købt af den foregående formand, b) Vores kælder er ikke til salg, og da slet ikke til et "fællesskab", som ikke er til stede.

Sidst men ikke mindst afslutter bestyrelsen sin redegørelse ved at gøre opmærksom på, at "såfremt et flertal af medlemmerne på en senere generalforsamling udtaler sig imod vores beslutning og adfærd i denne sag, er vi indforstået med at drage de fornødne konsekvenser heraf”. Skal dette mon opfattes som en trumf eller trussel?

Under alle omstændigheder er vi nu spændte på at høre, hvorledes den habile del af bestyrelsen vil håndtere 3. akt med det inhabile bestyrelsesmedlems eventuelle salg af kælder til ejerforeningen samt hvorledes bestyrelsen vil genopbygge sin troværdighed og interne sammenhold i det videre arbejde.

Med ønsket om en glædelig jul og godt nytår

Carla Packness & Ambrogio lannone