Bestyrelsens beretning til den ekstraordinære generalforsamling den 6.
Februar 2001.
Da generalforsamlingens indkaldelse har
fundet sted under henvisning til bestyrelsens beslutning om, at det er
fællesskabet, der bør eje og disponere over kælderlejlighed nr. 13 i
Helgesensgade 1, skal bestyrelsen først og fremmest henvise til sin redegørelse
af 06.12.00, men hertil føje følgende:
Kan bestyrelsens disposition forsvares
etisk og moralsk?
Vi for vores vedkommende finder
formandens køb af kælderrummene for næsen af ejerforeningen helt uacceptabel
moralsk og etisk med baggrund i beretningen til og beslutningen på sidste
ordinære generalforsamling.
Også planlægningen og forløbet af den
ekstraordinære generalforsamling den 30.11.00 gav anledning til en del utilfredshed
i bestyrelsen. Vi fandt det alle uacceptabelt, at formanden ikke i god tid før
mødet havde orienteret beboerne og bestyrelsen om hendes ægtefælles planer om
at erhverve kælderlejligheden. Der er næppe nogen, der i øvrigt kan være uenige
med os i, at vi ikke havde mødt kritik, såfremt bestyrelsen var mødt op på
tvangsauktionen og købt kælderlokalerne.
Vi blev også overraskede over, at det
på generalforsamlingen blev kundgjort, at beslutningen om udnyttelse af
forkøbsretten krævede kvalificeret flertal. Efter vores opfattelse burde dette
have fremgået af dagsordenen, som formanden havde udarbejdet, således at
bestyrelsen havde haft mulighed for inden generalforsamlingen at forberede sit
standpunkt. Kravet om kvalificeret flertal vil i øvrigt gøre alle fremtidige
køb af arealer, herunder loftarealer, nærmest umulige. Dette vil have som
konsekvens, at stridighederne om pulterrum/fællesarealer vil fortsætte i
uoverskuelig fremtid.
Bestyrelsen havde som sagt ingen
chancer for at tage stilling til de problemer, der dukkede op i processen og
under mødet. Sagt på godt dansk: vi blev taget med bukserne nede om hælene i
flere omgange.
Efter at have sundet os lidt, undersøgte vi med Oles hjælp spørgsmålet, om
det virkelig kunne være rigtigt, at en sådan bagatelagtig sag (der er jo ikke
tale om en egentlig ejerlejlighed) skulle kræve kvalificeret flertal. Vi var os
meget bevidste, at problemet om loftrum/kælderrum er ret specielt for Sortedams
Hus. Normalt udlægges disse områder ved udstykningen til ejerforeningen eller
specifikt til de enkelte lejligheder.
Bestyrelsen fandt på den baggrund, at
der kunne være tvivl om, hvorvidt et kvalificeret flertal var påkrævet. Derfor
besluttede vi, at det ikke var ‑ i vores øjne ‑ tvivlsomme
juridiske/administrative procedurer, som skulle være afgørende for en så vigtig
og principiel beslutning.
Dette standpunkt står vi fortsat ved.
Det må være beboernes ønsker, der tæller, og tvivl bør komme fællesskabet og
flertallet tilgode. På grund af den juridiske tvivl blev det i samråd med
administrator besluttet at lade en uvildig advokat udtale sig. Den udtalelse ‑
på i alt 17 sider ‑ foreligger nu, og den vil på den ekstraordinære
generalforsamling blive gennemgået af dirigenten. Advokatens vurdering er, at
der efter hans opfattelse kræves kvalificeret flertal, men usikkerheden omkring
dette spørgsmål fremgår også af hans analyse. I sidste instans kan spørgsmålet
først endeligt afgøres ved domstolene, men bestyrelsen ønsker ikke at bringe
sagen så vidt. Det er vores opfattelse, at den ekstraordinære generalforsamling
den 6. februar 2001 må afgøre sagen, som nu i højere grad handler om værdier,
principper og den fremtidige linie i bestyrelsesarbejdet end om juridiske
spidsfindigheder.
Spørgsmålet er, om beboerne kan
tilslutte sig de holdninger, som ligger til grund for bestyrelsens
beslutninger, og som i øvrigt også er udgangspunktet for Jesper Møllers
udsendte notat. Hvis dette er tilfældet, må det afspejles i en tilslutning til
Jesper Møllers forslag og en accept af, at fællesskabet gennem bestyrelsen
erhverver kælderlejlighed 13. Det er Helgesensgade, der er nødlidende hvad
angår fællesrum. En sådan beslutning vil også åbne vejen for erhvervelse af
flere fællesarealer. I så fald vil bestyrelsen tolke det som en tilslutning til
en solidarisk holdning blandt beboerne, og så fortsætter vi alle tre gerne
arbejdet i bestyrelsen indtil næste generalforsamling.
Den foreliggende sag har lammet det
almindelige bestyrelsesarbejde, og det er vores ønske, at vi nu hurtigst muligt
kommer i gang med at genoptage bestyrelsesarbejdet med henblik på at rette op
på en lang række forhold, som er blevet påpeget af medlemmerne som uacceptable.
Vi finder det derimod ikke rimeligt at
fortsætte, hvis man ikke kan anerkende bestyrelsens dispositioner vedr.
kælderlejlighed 13. Eller sagt på anden måde: hvis der er tilslutning til
formandens og Peter Elsborgs holdninger og dispositioner i forbindelse med
erhvervelsen af kælderlejlighed nr. 13, så er den naturlige konsekvens, at
undertegnede nedlægger vores mandater på mødet den 6. februar. Og det vil vi
gøre.
For at arbejde effektivt og for at være
motiveret for at bruge mange fritimer på bestyrelsesarbejdet må de holdninger,
som vi arbejder for, være i overensstemmelse med vores egne værdier.
Og vores værdier er ‑ som også
angivet i Jesper Møllers notat ‑ at en bestyrelse bør arbejde for, at
flest mulige får gode vilkår og i denne her sag: adgang til pulterrum nær deres
bolig. Vi tror på, at en solidarisk holdning er det, som kan genoprette den god
stemning i foreningen. Vi tror derimod ikke på, at princippet, om at enhver
hytter sit, kan danne grundlag for et godt klima i Sortedams Hus. Så vi ser
mødet den 6. februar som et møde, hvor holdninger og værdier må på bordet, og
der må træffes et klart valg på beboernes side om den fremtidige linie i
ejerforeningen. Og så må bestyrelsen bestå af personer, som kan arbejde for den
linie ‑ hvad den så end bliver.
København den 2. Februar 2001.
Ole Stig Andersen Diederik
Postma Else
Relster